Musikvideoen Prathet Ku Mee (ประเทศกูมี) har udløst en bølge af kritik mod militærjuntaen og styret i Thailand

Rap Against Dictatorship

I Thailand har en musikvideo i sort/hvid på 5 minutter og 14 sekunder udløst en bølge af kritik af militærjuntaen og styret i Thailand. Det er en gruppe som kalder sig Rap Against Dictatorship (RAD) som har udgivet videoen. I sangen kritisere RAD blandt andet militærjuntaen for ikke at afholde demokratiske valg som lederen Prayuth Chan-ocha ellers havde lovet efter militærkuppet for snart fire år siden.

Siden musikvideoen den 22. oktober 2018 blev offentliggjort har videoen den første måned været fremvist over 40 millioner gange.

Prathet Ku Mee (ประเทศกูมี) som er sangens titel betyder noget i retning af “det her er hvad mit fucking land står for”.

Sangen er en kritik af det nuværende militærstyre og en kritik af mange af de samfundsproblemer som i mange år har hærget Thailand, for eksempel korruption, nepotisme og så videre.

Thammasat Universitet i Bangkok, 6. okt. 1976

Selve videoen har klare henvisninger til studenter-protesterne og blodbadet på Thammasat universitetet i 1976, hvor militær, politi og højre-eksmister trængte ind på universitets-området og hvor mindst 47 studerende efterfølgende blev dræbt – herunder ved lynchningen af en student.

En klar henvisning som alle i Thailand kender til og som ingen taler om.

Der er lidt delte meninger i Thailand om nummeret. Nogle er ikke enig med budskabet i sangen, andre er enige men mener at det ikke er så passende at udgive sådan et nummer midt i sådan en følsom periode som Thailand befinder sig i for tiden.

For andre igen er nummeret blevet modtaget som en slags ventil hvor teksten giver udtryk for de indestængte følelser som mange thaier, uanset deres politiske tilhørsforhold, render rundt med overfor den nuværende politiske situation.

Hør nærmere om Prathet Ku Mee (ประเทศกูมี), den politiske situation i Thailand og om hip-hop og rap i Thailand:

Prathet Ku Mee (ประเทศกูมี) kan høres og ses her:

Læs nærmere på:

1 Trackback / Pingback

  1. Godt Nytår 2019 - Thailand Portalen

Deltag med en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*